fbpx

A N S V A R L I G H E D

Hos Relife Studio arbejder vi på at opfylde en del af FNs Verdensmål for ansvarlig udvikling. Hos os har vi som udgangspunkt 3 af målene på vores dagsorden, som vi stræber efter at opfylde i vores produktion.

Men hvad er verdensmålene helt konkret?

Ifølge verdensmaalene.dk, er FN’s verdensmål den til dato mest ambitiøse globale udviklingsorden, som består af 17 mål og 169 delmål. Disse mål forpligter FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Når vi så fortæller, at vi har 3 af disse mål på vores dagsorden – hvad betyder det så for dig som kunde og/eller partner?

Med verdensmålene i rygsækken, har vi en tilgang til al produktion der hedder “bæredygtighed frem for alt”. Det er ikke ens betydende med, at vi går på kompromis med godt design, men at disse flettes sammen til skabe et produkt, der bestræber sig på at være bæredygtigt, og samtidig stilfuldt, som du med stolthed kan hænge op eller stille frem.

Nedenfor kan du læse hvilke 3 mål vi stræber efter at opfylde.

Hos Relife Studio har vi i øjeblikket et stærkt samarbejde med unge praktikanter, som har svært ved at varetage det man i dagligdagssprog kalder “almindeligt arbejde”. Vi stræber efter at skabe et rum hvor der er plads til at være sig selv, og samtidig lære noget nyt imens man varetager de forskellige opgaver.
 
Vi håber at vi på sigt kan ansætte de unge mennesker, og gøre den daglige arbejdsdag til en tryg tilværelse, og samtidig få dem til at føle dét, at være en del af noget større.
 
Udover vores interne praktikanter, har vi en ambition om at benytte os af Social Craft og kriminalforsorgen til at varetage nogle af vores samleopgaver, og dermed også gøre en forskel.

Hos Relife Studio anvender vi i stort omfang ressourcer, der allerede er produceret og ville være blevet smidt ud, hvis ikke vi havde aftage dem – altså et cirkulært produkt.
 
Vi har startet et projekt med 2 kommuner om at samle valgplakater ind, som så bliver omdannet til vores kollektion af produkter i kanalplast. På den måde undgåes der forbrænding af materialet, og samtidig bliver der skabt noget nyt – heriblandt vores pendel lamper i kanalplast – som vi håber kan gøre verden et lidt lysere sted at leve i på sigt.
 
Vi producerer kun produkter på ordrebasis fra vores eget værksted, hvilket betyder at der ikke er overskudsproduktion, og ingen unødvendig logistik.

Relife Studio benytter lokale samarbejdspartnere – både for at styrke det cirkulære samarbejde, men også for at benytte og udnytte de ressourcer vi i fællesskab får produceret.
 
Et eksempel er: Vi modtager meget af vores materiale som affald fra hl-repro, og det vi ikke kan anvende i produktion bliver givet videre til ReMida Centret i Hedensted. 
 
Vores ambition er at få flere lokale samarbejdspartnere med til at understøtte det cirkulære samarbejde, både private såvel som offentlige, hvor vi i samarbejde kan være med til at løfte den cirkulære omstilling til nye højder.
 

ReMida

Som nævnt videregiver vi hos Relife Studio mange af vores overskudsmaterialer til ReMida Center Hedensted, så det kan anvendes i en anden kapacitet.
Iblandt de overskudsmaterialer der er indleveret vil man kunde finde cirkulære udskæringer af pap og kanalplast, som set på billedet, samt strips fra valgplakater, og andet lignende.

ReMida, er opkaldt efter Kong Midas, fordi alt hvad han rørte ved, blev til guld. Materialerne der bliver indleveret, bliver genanvendt både til gavn for miljøet, men også som en del af kreative processer. Materialerne går derfor fra at være givetvist affald, til at være guld i de rigtige hænder.

Bæredygtighed og ReMida globalt set

Selve ideen omkring indsamling af overskudsmaterialer er udviklet i byen Reggio Emilia i Italien. ReMida samarbejder med kommune, lokale virksomheder, renovationen og institutioner og skoler om dels at skabe gode læringsmuligheder, tænke innovativt og bæredygtigt. I dag findes der globalt set centre i store dele af verden. I Danmark er der 5 centre fordelt rundt i landet.

Læs mere om ReMida Hedensted her.

  • Kontakt

  • +45 60 40 51 23

  • Reprovej 2

  • 8722 Hedensted

  • Denmark

  • CVR: 41691247

  • Kontakt

  • +45 60 40 51 23

  • Reprovej 2

  • 8722 Hedensted

  • Denmark