fbpx

Letter no. 1

At føre min farfars virksomhed videre på en ny måde

Imens Andreas har været ansat hos hl-repro, har han været med til at skabe produkter i mange forskellige afskygninger som led i hans arbejde i hl-print afdelingen. 

For nogle år siden begyndte en idé at forme sig. En idé om en mere bæredygtig måde at håndtere alt det overskudsmateriale der var tilovers. Andreas’ ønske var, at finde en måde hvorpå affaldet kunne gøre gavn, frem for at bebyrde miljøet. 

Grundet mangel på frie hænder til at bære opgaven, og tid til at føre idéen videre ved siden af den daglige produktion, forblev idéen en flygtende tanke.

 

COVID-19 blev det tiltrængte pusterum

Grundet en mere hullet arbejdsplan i forbindelse med at Corona-krisen for alvor tog fat, var der pludselig tid til overs. Der kunne for alvor pustes til gløderne af idéen om en mere bæredygtig arbejdsgang.

Den forhenværende fortrængte tanke gik fra at være gløderne i et udbrændt bål, til at være en steppebrand af nye muligheder og udfordringer. Én ting var, at udforme vores nuværende produkter af overskudsmateriale. En anden var, at skulle danne og drive en virksomhed fra ny.

 

En hjælpende hånd fra familien

Det er så her hvor jeg, Christine, kommer ind i billedet.

Som datter, niece, og barnebarn til en række af familiemedlemmer der har været, og stadig er ledende figurer i hl-repro og de dertilhørende dattervirksomheder, har branchen været en stor del af min opvækst. Både som familie til ejerne, men også som medarbejder i virksomheden.

At have så passionerede, dedikerede, og inspirerende familiemedlemmer, som lægger massive mængder arbejde og viden i deres hjertebarn. Når jeg hører om deres viden og kendskab til branchen, kan jeg blive helt rørt. At være beriget med så dedikerede mennesker, er noget jeg er ekstremt stolt over. 

Derfor er det mit store ønske at føre ånden fra min familie videre i form af et nyt datterselskab, kaldet Relife Studio.

Begyndelsen på lanceringen

I forbindelse med at tiden blev mindre trængt, begyndte Andreas at skære ud til lamperne af de forskellige materialer, for at vi kunne sammensætte dem og fastlægge hvilke designs der skulle bruges.

Efter de lancerings-relaterede hurdles blev overvundet, har der været en utallig mængde af detaljer der skulle på plads, inden vi kunne begynde at tænke på at sælge vores produkter.
Heriblandt de forskellige godkendelser der skulle i hus, udviklingen af vores webshop, og obstruktioner i udskæringen af metal-ringene til lamperne.
Processen har ikke helt været uden bump, men den har være spændende og lærerig. 

Vi glæder os til meget snart at kunne sende vores produkter ud til jer!

Vi er også at finde på Facebook og Instagram, hvor du kan få nyheder og gode tilbud – så giv os lige et like!



Skrevet af
Christine Hansson
  • Kontakt

  • +45 60 40 51 23

  • Reprovej 2

  • 8722 Hedensted

  • Denmark

  • CVR: 41691247

  • Kontakt

  • +45 60 40 51 23

  • Reprovej 2

  • 8722 Hedensted

  • Denmark